januar 23, 2017

Tiny House Living

Tiny House Living

Tiny House Living er en nyere bevægelse som stammer fra USA og New Zealand og som peger i retning af en global trend. Et Tiny House kan være alt fra kolonihave størrelse til måske 100 kvm. Det typiske Tiny House er 25 – 40 kvm, er bygget på en trailer som kan flyttes, rummene er ud over et badeværelse sammenbygget som ët stort rum med maksimal udnyttelse af alle hulrum og med møbler med flere funktioner. Der er masser af lysindfald så rummet virker større og indbydende med naturen udenom i fokus. Rummet lægger op til samvær. Uderummet er terrassen, hvor familie og venner samles om sommeren.

Et Tiny House kan også være containere ombygget som Tiny houses i alle udformninger.

Formål

Formålet er at bo billigt og moderne, mere effektivt og bæredygtigt i samspil med naturen og samtidigt få mere frihed og livstil. At undgå at skulle være tvunget til at arbejde med stress på fuld tid fem dage om ugen, for at kunne betale en husleje.

Muligheder

Problemet i 2023 er at diverse love om byggerier i byzoner og landbrugszoner, begrænser muligheden for at finde den perfekte lokation til et Tiny House. I dag er man tvunget til at købe en grund og bygge efter lokale byggebestemmelser vedrørende byggestil, taghældninger, farver mv.

Der er rundt omkring i landet, tiltag som nærmer sig Tiny House områder tildelt af kommunerne, men som ofte sælges af boligspekulanter. Andre steder overvejes en form for områder med Tiny Houses i større fællesskaber. Hvor denne trend fører hen er uvist, men yderst interessant i forhold til samfundsudvikling, livstil, frihed og arbejdsliv.

Man må desværre ikke bare flytte ind i hjørnet af bondemandens mark eller på en lejet grund. Der kræves tilladelse af kommunen uanset hvordan det vendes og drejes før man kan flytte ind. Måske kan det tænkes at en gruppe iværksættere og kunstnere kunne oprette et lille minisamfund, sammensat af aktive kunstnere, cafeejere, diverse kreative sjæle og åbne det op for offentligheden for at tilfredsstille kommunerne og tiltrække turisme?

RECENT POSTS