Hvilken ejendomsmægler skal jeg vælge
Hvilken ejendomsmægler skal jeg vælge ?
Valg af ejendomsmægler har mindre betydning end det havde for 20 år siden. I dag finder de fleste boligen på Boliga eller Boligsiden og har ofte taget en beslutning uden indflydelse fra Ejendomsmægleren.
En lokal ejendomsmægler arbejder ofte hårdere via sociale medier på at få boligen solgt. Han eller hun, tager oftere med ud på boligen når fotografen tager billeder og sørger for at alt spiller, så billederne bliver optimale.
De store ejendomsmæglerkæder har ofte mere synlighed, da de ofte har mange flere kunder gennem butikken. Store mæglerkæder kan have et køberkartotek. Købere fra et køberkartotek afventer oftest på den rette bolig i et meget populært område, hvor boligerne sælges hurtigt. Det er derfor mindre interessant for det gennemsnitlige boligsalg.
Vær opmærksom på at ved skift af ejendomsmægler, har du oftests ikke mulighed for at beholde fotos og plantegning. Du skal derfor oftest betale for fotograf på ny. Prisen for boligfotos ligger ofte fra 1500 kr til 7000 kr. afhængig af hvilken ejendomsmægler man vælger.
Hvor kan ejendomsmægleren gøre en forskel?
En ejendomsmægler har adgang til annoncering på Boligsiden, som er en af de største søgemaskiner for boliger på nettet. Her er det kun alle ejendomsmæglere og boligadvokater som har adgang. Man kan dog altid vælge Boliga som er af samme størrelse og popularitet.
Ej ejendomsmægler fremviser boligen og har al kontakt med kunden, hvilket giver større tryghed hos en boligkøber.
Billig ejendomsmægler?
Vælger du en billig ejendomsmæglerkæde som Robinhus, Brikk og Estaldo, skal du selv fremvise boligen og du kan ikke forvente en større indsats under dit boligsalg, ligesom at antallet at boligfotos ofte reduceres fra 22-27 boligfotos til 15 boligfotos.
Du kan spare mange penge, men risikerer også at nogle boligkøbere fravælger at se boligen, da de ikke er trygge ved sælger fremviser boligen. En køber ønsker som regel at diskutere fejl og mangler med ejendomsmægleren.
Hurtigt boligsalg?
Det hurtigste boligsalg sker ved at få boligen vurderet af flere ejendomsmæglere og sætte prisen et pænt stykke under vurderingerne. Fiks boligen så den fremstår pæn, ryddelig og trendy. Få flotte boligfotos af boligen eventuelt med drone hvis boligen ligger i et skønt område. Få boligen præsenteret både på Boliga og Boligsiden. Lav en boligvideo og læg den på sociale medier.